Det der med at blive mor... - Tiden efter

- Vil lige gøre opmærksom på at hvis I ikke orker (MEGET) lange indlæg og måske slet ikke et indlæg der handler om graviditet, fødslen og moder-rollen.. Så er det nok ikke denne I skal læse :-)

Her kommer 3. del:

Nu er jeg altså blevet mor. Jeg har dette lille menneske i mine arme. Dette lille menneske der har brug for at jeg er der, som har brug for at ligge trygt ind til mit bryst og høre mit hjerteslag som det har været vant til i maven. Den tryghed dette lille barn havde i maven tæt på mit hjerte og inde i den dejlige varme.. Den skal vedligeholdes på en anden måde nu, ude i denne store og kolde verden...

Jeg kan huske at jeg ligger bare og stirrer på hende da hun kommer op på min mave.. Tænk engang at jeg har lavet dette væsen inde i mig? Hvordan kan det dog lade sig gøre? Det er godt nok en forunderlig ting, det der med at skabe liv og selvom jeg nu har oplevet det selv, så vil jeg nok aldrig helt komme til at forstå det. Hun er simpelthen så fantastisk smuk - det syntes vi ihvertfald ;-) Men det varede ikke længe før hendes far måtte tage over, da jeg skulle syes. Bare et par overfladiske sting men det tog jo alligevel en time.. og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at spejde efter vores nyfødte datter. Jeg havde stadig ikke fattet at nu var hun kommet.

Efter jeg blev syet, skulle hun lige vejes, måles og tjekkes efter alle steder + hendes reflekser. Der var selvfølgelig ikke noget at komme efter og hun var lige som hun skulle være <3 Da jordemoderen var færdig med det, så fik jeg hende endelig igen.. men så var der endnu en ny og ukendt ting. Hun skulle lægges til mit bryst, så hun kunne få noget at spise og samtidig sætte gang i det hele. Det der med amning havde jeg hele tiden været 100% på at det var noget jeg skulle fordi det var hvad der var bedst for mit barn - men samtidig vidste jeg godt at med amning kan der også følge en masse problemer...

Heldigvis var hun en ret sej pige, som bare tog fat med det samme helt korrekt. Så der var bare slet ikke noget at komme efter <3 Hun fik lov at ligge der ligeså længe som hun havde lyst og samtidig blev der rullet et lille bord ind på stuen med sandwiches, saftevand og flag. Jeg følte mig slet ikke træt på trods at at jeg lige havde været igennem alt det og ikke havde fået sovet i 28 timer. :-) Alt det her med at have fået min datter gav bare sådan et rus, at jeg slet ikke følte mig søvnig og da slet ikke havde tid til at sove, for jeg skulle jo selvfølgelig kigge på hende!

Efter vi havde spist blev jeg rullet ind på den stue vi skulle være på. Nu var vi overladt til os selv. Så godt som man nu kunne være på et sygehus. Ikke længe efter kom min del af familien og skulle se på det lille nye vidunder.. og hvor var det egentlig dejligt at det endelig var mig der stolt kunne fremvise vores lille baby <3 Det var ærligt talt en skøn følelse.. Tiden som lille familie kunne bare begynde!

Vi endte med at blive der til om søndagen for vores lille baby skulle lige have tjekket hørelse samt have taget blodprøver den dag, men lige så snart det var overstået tog vi altså hjem. :-) Må indrømme at jeg var lidt nervøs, for nu var vi for alvor overladt til os selv. Vi kunne ikke bare tilkalde en jordemoder ude på gangen hvis vi havde spørgsmål. Selvfølgelig havde vi fået et telefon nummer med hjem, men alligevel? Det var en mærkelig følelse at pakke hende i bilen og køre hjem den dag. Jeg ankom med kæmpe mave og tog nu hjem med en lille baby <3

Første lur i sin vugge den søndag vi kom hjem.

Vi kom hjem og fik tømt bilen, jeg lagde mig ind i vores seng med hende for at give hende lidt mad. Mælken var heldigvis løbet til den dag, så der var næsten alt for meget af det og mit frontparti spændte som en gal ;-) Da jeg sad med hende kom min kærestes forældre over for lige at hjælpe os med at få styr på det hele hjemme. De havde vores hund med og jeg var meget spændt på hvordan hun ville reagere på en lille ny... Vores baby blev snust i hoved og i røv hehe og det føltes som om at vores hund godt vidste at det var det der skulle ske da vi tog afsted den nat.. At det nu var sidste gang som "enebarn" :-D Heldigvis tog vores hund rigtig godt i mod hende <3

Min kæreste havde valgt at tage sine 14 dages barsel med det samme, så vi nød bare tiden som en lille familie på 4 <3 Jeg var glad for at han var hjemme for at støtte mig for hurtigt skulle det vise sig, at jeg fik mange smerter i forbindelse med amningen og min datter også fik suttet en dyb revne på den ene som blødte. Jeg hylede ærligt talt hver gang jeg skulle lægge hende til og jeg måtte bide i noget på grund af smerten. Det gjorde virkelig ondt. Jeg var tæt på at opgive mange gange men jeg følte mig bare så fast besluttet - som hele tiden - at amning var altså det jeg skulle! Efter 10 dage begyndte smerten at blive en smule mindre, så det var lidt mere til at holde ud men først 1½ måned efter fødslen skulle det vise sig at være fuldstændig smertefrit.

Tiden gik hurtigt og pludselig var hans barsel slut - han startede på arbejde samme dag som jeg fyldte 20 år og samme dag som vores prinsesse rundede de 2 uger :-) Det var helt mærkeligt pludselig at skulle klare tingene selv, pludselig at der kun var mig til at ordne det hele.. Jeg var nervøs for lige pludselig at stå med det selv sådan en hel dag. Vores pige sov det meste af den formiddag, så jeg var så velsignet at kunne nå at få et bad og så kom min mor og lillesøster faktisk for at hente os ud til mine forældre, for de havde sørget for en lille fødselsdagsmiddag for mig, så søde som de nu er ;-) Det gik også rigtig fint :-)

Tiden efter var egentlig bare spise og sove og selvfølgelig blive skiftet engang i mellem. Nu vil jeg vise en masse billeder, jeg skriver under dem hvornår de er fra - og derefter vil jeg skrive om hvordan det er nu :-)

4 dage gammel

15 dage gammel

16 dage gammel

20 dage gammel

24 dage gammel

29 dage gammel

1 måned gammel

1 måned & 1 dag gammel

Det var så den første måned der gik - snart begyndte hun at smile bevidst og pludre.. Skønne samtaler vi har haft og stadig har! Nu kommer der billeder fra 1 måned og så til nu :-)

1 måned & 10 dage

1 måned & 13 dage

1 måned og 17 dage

1 måned og 20 dage

1 måned og 25 dage (8 uger) - Nu i str. 56

1 måned og 25 dage (8 uger)

1 måned og 26 dage

1 måned og 26 dage

1 måned og 27 dage

1 måned og 30 dage

2 måneder!

2 måneder!

2 måneder og 8 dage

2 måneder og 8 dage

2 måneder og 8 dage

De sidste 3 billeder er taget igår - synes hun har forandret sig så meget :-) Selvom det til tider er hårdt med sådan en lille en, så elsker jeg virkelig at være mor. Jeg elsker hende så højt, at det næsten gør helt ondt. Tanken om at miste hende giver mig tårer i øjnene. Det er en utroligt overvældende følelse at blive mor.

I starten handlede det jo kun om at give og give, fordi hun kun sov og spiste. Så det kunne godt være hårdt engang i mellem, men nu hvor jeg får kæmpe smil tilbage og timevis af pludren er det bare så fantastisk. Det er skønt når jeg kan se på hende at hun udemærket godt ved hvem jeg er.. For lige så snart hun ser mig så smiler hun og hun spejder efter mig hele tiden hvis en anden holder hende. Det er meget bekræftende <3 

Vi har selvfølgelig dage der er bedre end andre, men jeg kan absolut ikke klage, for hun er en meget nem baby. Hun "forstyrrede" kun min nattesøvn 2 gange om natten for mad den første måned og ellers sov igennem.. Nu er det kun 1 gang om natten hun lige skal spise i max 20 minutter. Hun ligger ved siden af mig så det er faktisk ikke andet end at stikke babsen i munden på hende :-D Yes, jeg ammer stadig og det er jeg stolt af! Hun har aldrig fået andet end mit :-) Kan kun opfordre jer andre til at bide tænderne sammen og give den alt hvad I kan (Så længe det ikke går hen og bliver en dårlig oplevelse for dig og dit barn - en god mor sidder ikke i brysterne) for det er hyggeligt med den lille stund og den forbindelse mellem dig og dit barn.. Det er fantastisk <3 Skal så også lige siges at det langt fra er alle der oplever de samme ting - så bare fordi jeg har haft det sådan her, er det ikke sikkert at det samme sker for dig :-)

Jeg forsøger så vidt som muligt stadig at komme ud og ses med folk, trods jeg nu har en baby på armen - det kan selvfølgelig være svært altid at få det til at passe sammen for med en baby kan man ikke regne med noget :-D Men jeg elsker det! Jeg kommer i mødregruppe hver mandag med nogle jævnældrende og jeg synes det er rigtig dejligt at kunne tale med andre mødre som står nogenlunde samme sted. :-) 

Jeg prøver også så vidt som muligt at holde bloggen her ved lige og opdatere så tit som jeg kan.. Nogle gange er det bare ikke lige nemt + at jeg jo selvfølgelig også lige skal have noget at skrive om.. Så hvis I en dag tænker at nu har der ikke været noget et par dage, så er det sikkert fordi jeg bruger min tid på min dejlige datter samtidig med at jeg prøver på at finde på nye gode indlæg til jer :-D <3 

Jeg håber I kunne lide denne "lille" trilogi fra start og indtil nu - hvis I da er nået så langt :-D I må rigtig gerne kommentere på det og hvis I har nogle spørgsmål eller mere I kunne tænke jer at vide, så må I hjertens gerne sige frem. :-)