fredag den 30. januar 2015

Et længe ventet gensyn....

Hold op, hvor er det længe siden jeg har fået opdateret på bloggen.. De af jer som følger mig på Instagram fik også en forklaring for et par uger siden.. Så selvfølgelig skal der også en forklaring til her.




Sagen er, at jeg er gravid igen,., Jeps og så endda dobbelt op. Så min skønne datter Sophia skal være storesøster til ikke bare én men 2 ;-) og med det sagt, så er der vist også lukket for det varme vand herfra. 3 børn er vist nok :-D



Nå, og hvorfor kunne jeg så ikke blogge bare fordi jeg er gravid?? 

Jo - 1. I over 3 mdr har jeg haft virkelig seriøse graviditets-gener, så slemt at jeg ikke kunne passe min skole og der var sygemelding på tale. Jeg havde nærmest kronisk ondt i maven og opkast og kunne ikke spise. Jeg tabte over 6 kg. Jeg var fuldstændig energi forladt og jeg må sige, at bloggen nok var noget af det sidste jeg tænkte på. Me so sorry :-D

2. At gå rundt med denne hemmelighed, som jeg under alle omstændigheder ikke kunne dele, gjorde det virkelig svært for mig.. Så jeg lukkede bare helt af så jeg ikke skulle komme til at røbe noget.. At jeg så samtidig bøvlede med ovenstående gjorde det en del nemmere :-)






Nå men udover det, så går alt jo fint nok.. Jeg har godt nok lige lagt syg med over 1 uges forkølelse som blev "afsluttet" med bræksyge, absolut fantastisk! :-( .. Jeg er sygemeldt med bækkenløsning og energien er ikke heeeelt vendt tilbage men udover det, så klager jeg ikke.. Har min dejlige lille familie som snart bliver større :-)

Sophia er også bare blevet en rigtig stor dygtig pige.. Hun er 1½ år lige om lidt og kan bare så mange ting. Hun kan spise selv, både med gaffel og ske. Hun kan selv tørre mund og fingre. Hun vil også gerne selv børste tænder. Hun kan selv komme op og ned fra højstol, som er en stor hjælp for mor her når jeg ikke må bære for meget på hende pga. bækkenløsningen.
Hun kan sige rigtig mange ord såsom: mam-mam, tørstig, traktor, bil, mere, hej hej, nej, ja, sut, mys, fin, eeej, av, hov, baby, Cookie (vores hund), mor, far, farfar, farmor, mormor, morfar, mis, gyng-gang (hendes gyngehest), og så kan hun sige en masse dyrelyde såsom: muh, vov-vov, øf øf, mæææh, pip-pip, rap-rap, mihihihi (hest), baaarh (bjørn).. Hun snakker i det hele taget bare i et væk :-D
Så er hun også rigtig god til at lege med sit legekøkken og giver sine bamser og dukker mad og så siger hun "mmmmmh" .. og hvis hun leger at hun drikker af sin kop så siger hun "aaaah" bagefter :-D .. Hun fik også nogle dukker til jul, som hun knuselsker, de skal vugges og mysses, have sut og sutteflaske, de skal helst bare gerne med over det hele :-D Hun er også bare super hjælpsom, lukker døre efter os, stiller ting på plads, hjælper med at dække bord og tage af igen, putter affald i skraldespanden, tørrer op efter sig selv hvis hun spilder noget osv. Så det går fremad herhjemme. Forstår slet ikke at hun allerede er så stor.



Men det var vist det herfra :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar