søndag den 5. januar 2014

Dukansk Vanille Roulade

Holy moly .. Jeg siger jer - denne smager som om den ikke var tilladt når man er på kur! Mums!! 
Den perfekte dessert til at stille sukkertrangen og den er 100% "lovlig". 

Ingredienser:
4 æg
1 tsk bagepulver
250 g skyr (Kvark eller fromage frais kan også bruges - bare husk det skal være lav fedt procent. 125 g skal bruges i dejen og de resterende 125 g skal bruges til fyld.)
1 tsk Perfect Sød
1 tsk Vanille essens

Del æggene op hver for sig, med hvider i en skål og blommer i en anden. Det er ekstremt vigtigt at der ikke kommer blomme med i hviderne, da de ellers ikke kan piskes. Pisk hviderne helt stive. 
I den anden skål med blommerne putter du bagepulver, Perfect Sød, vanille essens og 125g skyr i. Bland det sammen.


Så putter du massen med blommerne i de stive æggehvider og vender det sammen. Derefter spreder du det ud i en firkant på bagepapir. Hvis du får det fordelt helt ud i kanterne og nogenlunde jævnt, så kommer bagetiden også til at passe og det bliver en tynd dej. Put det i ovnen på 200 grader i 10 minutter. 

I mens at dejen er ved at bage, kan du passende begynde på fyldet. Her tager du de resterende 125g skyr (eller hvad du nu har brugt) og evt. blander det med lidt Perfect Sød (Husk kun at putte meget lidt i af gangen og smage efter, da det hurtigt kan blive for meget og det smager IKKE godt!) .. Hvis du ønsker kan der tilsættes aroma og farve. Jeg har ikke puttet aroma i, så det er bare skyr, sødemiddel og farve.

Hvis du kigger i ovnen og synes at dejen har kæmpe lufthuller og ser vildt mærkeligt ud.. Så bare tag det roligt. Ligeså snart du tager den ud og den er kølet ned, så får du en fin og jævn kage. Du kan begynde at smøre fyldet på efter du har løsnet kagen fra bagepapiret (dette kan være lidt tricky) og kagen er kølet ned. Til sidst ruller du den sammen og voilá - vildt lækker og "sund" kage ;-)



Namme nam og numme num!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar